mandag den 25. maj 2015

Make-up på rekord tid!



 For et par måneder siden, fik jeg en udfordring af Bloggeknolden: Make-up på 30 sekunder!
  Jeg tror ikke jeg kan holde mig til de 30 sekunder, men jeg har skåret min rutine ind til benet, og jeg har forsøgt at sammensætte en rutine med kun de mest nødvendige steps, så her er make-up  på rekordtid.

Da jeg selv er typen, der ikke går til bageren søndag morgen, uden en form for krigsmaling, har jeg fundet inspiration i min minimale make-up rutine til denne ¨turbo rutine¨
Hvilke produkter der er gode til dig, afhænger meget af din hudtype og dine behov. I mit tidligere blogpost ¨10 make-up tricks¨ kan du bl.a., læse om tricks til hvilken type Foundation, der vil være godt til lige præcis din hudtype. Det er dog altid en godt ide at prøve de forskelle produkter og brands der findes, for finde det produkt der passer til dig.

Når det handler om make-up på rekordtid, er det vigtig at forarbejdet er gjort ordentlig.
Det vil sige:
Jeg er nød til at sprede mit make-up udover det hele,
når jeg skal ha det på ellers kan jeg ikke finde det! :) 

Igen make-up rester!
Godt med fugt!
De rigtige produkter!
Øvelse gør mester!

Step 1:
Om jeg har to minutter eller to timer til min make-up, starter jeg altid med en primer. Den gør det nemmere at påføre min make-up, og gør at make-uppen holder længere.
Det er en god ide at finde en primer, der kan stå alene. Altså en primer, hvor du ikke behøver at komme make-up på, men hvor du er ude efter den mathed og opfriskende effekt den giver. 

Step 2:
Når det skal gå hurtig, bruger jeg min BB creme, da jeg derfor ikke behøver, at have dagcreme på, da det er `indbygget´ i cremen. Samtidig skal jeg heller ikke tænke på ¨farmor kanter¨ (vi kender dem alle), da en BB creme er super nem og hurtig at fordele i ansigtet. Den har samme konsistens som en almindelig fugtighedscreme. Derefter til jeg bruge en concealer, som har en fed (ikke fedtet) konsistens og en god dække evne. Dette er selvfølgelig valgfrit.
Jeg bruger en concealer, der er en halv tone lysere end min BB creme, da den så også fungerer, som en highlighter.


Step 3 (kan undværes):
En lyn hurtig måde at contore på, er at bruge en bronzer (matt). 
Kom en smule under kindbenene og ved tindingerne. Det får hele make-uppen til se ud som om, du har brugt 50 minutter på den, i stedet for de 5 du rent faktisk har brugt!

Step 4:
Husk pudder! En god og stor børste, sparer ikke blot tid, men giver også det bedste resultat.
Brug også en blush, uden den kan man nemt komme til at se død ud. Husk – less is more!    
Og nu til brynene. Jeg vil til en hver tid anbefale en brynpudder – Det er hurtigst og ser mest naturligt ud!

Step 5:
Hvis tiden er knap, til jeg ikke anbefale at man kaster sig ud i en smooky eyes, men en let og fin skygge der kan gå alene. Jeg bruger selv `Naked lunch´ fra MAC, da den er super fin alene, og jeg kan bruge hvad der er tilovers på min børste til ekstra highlight ved kindbenene. Hele dette step, kan selvfølgelig springes over!

In action!
Step 6:
En god mascara er et must! For at spare tid, kan det være en god ide at bruge sin blyants-eyeliner både på den øverste og den nederste vådlinje, så tæt på vippellinjen som overhoved muligt.
Bug ALTID dine vipper FØR du påfører din mascara, alt andet er totalt forbudt, da det kan skade dine vipper og i værste tilfælde, knække dem!   

  Jeg indrømmer gerne af, da jeg selv forsøgte at lave disse seks steps, havde jeg sat en maksimal tidslimmit på 8 minutter, og jeg var sikker på, at jeg ville være under ti minutter om det! Meeeeeeeen jeg måtte æde min hat, for jeg var langt over smertegrænsen. 17,39 minutter var jeg om det ….!
Bum bum …. Jeg gik i træningslejr og nu er jeg nede på 11 minutter, for alle seks steps.

Hvis du skulle havde lyst til at prøve disse steps, vil jeg vilt gerne se og høre om dine resultater, så post løøøøs på Facebook siden, eller brug #Rodefabrikken på Instagram!
Hvis I ikke er glade for at have jeres billeder til at ligge offentligt, er I mere end velkommen til at sende dem i en privatbesked til mig på Facebooksiden.  

  Så Bloggeknold! Nu sender jeg en udfordring tilbage: Hvordan bager man LCHF cupcakes , som også smager godt?

Tjek eventuelt Bloggeknolden ud! Hun er ret så godt til kravetæer og så har hun verden lækreste loppe! 


// Laura Hougaard

NB: Alle billeder er orginale og derfor ingen kopiering! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar